Denne aftale blev oprindeligt skrevet på engelsk (USA). I det omfang, at en oversat version af denne aftale ikke stemmer overens med den engelske version, har den engelske version forrang. Bemærk, at afsnit 17 indeholder visse ændringer i de generelle betingelser for brugere uden for USA.
Dato for seneste revidering: 8. juni 2012.

Erklæring om rettigheder og ansvar

Denne erklæring om rettigheder og ansvar ("erklæring" eller "vilkår") kommer fra Facebooks regler og er vores servicevilkår, der gælder for vores forhold til brugere og andre, der interagerer med Facebook. Ved at bruge eller tilgå Facebook erklærer du dig enig i denne erklæring, som opdateres fra tid til anden i henhold til afsnit 14 nedenfor. Derudover vil du til sidst i dette dokument finde hjælp til at forstå, hvordan Facebook fungerer.
  1. Privatindstillinger

    Beskyttelsen af dine personlige oplysninger er meget vigtig for os. Vi har udarbejdet vores Politik for brug af data for at angive, hvordan du kan bruge Facebook til at dele med andre, og hvordan vi indsamler og kan bruge dit indhold og dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse politikken for brug af data og bruge den, så du kan træffe de rigtige valg.
  2. Deling af dit indhold og dine oplysninger

    Du ejer alt det indhold og alle de oplysninger, du slår op på Facebook, og du kan bestemme, hvordan det skal deles gennem dine privatindstillinger og applikationsindstillinger. Derudover:
    1. Med hensyn til indhold, der er beskyttet af immaterielle ejendomsrettigheder, herunder billeder og videoer (IP-indhold), giver du os specifikt følgende tilladelse, der er omfattet af dine privatindstillinger og applikationsindstillinger: du giver os en ikke-eksklusiv, overdragelig, videre-licenserbar, royaltyfri, verdensomspændende licens til at bruge ethvert IP-indhold, som du slår op på eller i forbindelse med Facebook (IP-licens). Denne IP-licens ophører, når du sletter dit IP-indhold eller din konto, medmindre dit indhold er blevet delt med andre, og de ikke har slettet det.
    2. Når du sletter IP-indhold, bliver det slettet på en måde, der kan sammenlignes med at tømme papirkurven på en computer. Du skal derfor være klar over, at fjernet indhold kan forblive i backup-kopier i en rimelig tidsperiode (men vil ikke være tilgængeligt for andre).
    3. Når du bruger en applikation, beder applikationen dig måske om tilladelse til at tilgå dit indhold og dine oplysninger såvel som indhold og oplysninger, som andre har delt med dig. Vi kræver, at applikationer respekterer dine privatindstillinger, og din aftale med applikationen vil bestemme, hvordan den kan bruge, gemme og videregive indhold og oplysninger. (Få mere at vide om platformen, herunder hvordan du kan bestemme, hvilke oplysninger andre personer må dele med applikationer, ved at læse Politik for brug af data og Platform-siden.)
    4. Når du offentliggør indhold eller oplysninger med indstillingen Offentlig, betyder det, at du tillader alle, herunder personer uden for Facebook, at tilgå og bruge oplysningerne og knytte dem til dig (f.eks. dit navn og profilbillede).
    5. Vi sætter altid pris på din feedback eller dine forslag vedrørende Facebook, men du skal være klar over, at vi måske bruger dem uden nogen forpligtelse til at betale dig for dem (lige som du ikke er forpligtet til at tilbyde dem).
  3. Sikkerhed

    Vi gør vores bedste for at holde Facebook sikker, men vi kan ikke garantere det. Vi har brug for din hjælp til at holde Facebook sikker, hvilket indebærer følgende forpligtelse for dig:
    1. Du vil ikke slå uautoriseret kommerciel kommunikation (herunder spam) op på Facebook.
    2. Du vil ikke indsamle brugeres indhold eller oplysninger eller på anden vis tilgå Facebook ved hjælp af automatisering (herunder høst-botter, robotter eller informationsindsamlingsprogrammer som søgerobotter og og webscrapere) uden vores forudgående tilladelse.
    3. Du vil ikke beskæftige dig med ulovlig multi-level-marketing, herunder pyramideforetagender, på Facebook.
    4. Du vil ikke overføre vira eller anden ondsindet kode.
    5. Du vil ikke anmode om en andens login-oplysninger eller tilgå en andens konto.
    6. Du vil ikke mobbe, intimidere eller chikanere andre brugere.
    7. Du vil ikke slå indhold op, der: er hadefuldt, truende eller pornografisk, tilskynder til vold eller indeholder nøgenhed eller afbilledet eller uberettiget vold.
    8. Du vil ikke udvikle eller drive tredjepartapplikationer, der indeholder alkoholrelateret, datingrelateret eller på anden vis voksenrelateret indhold (herunder reklamer) uden passende aldersbaserede restriktioner.
    9. Du vil følge Retningslinjer for promovering og alle gældende love, hvis du offentliggør eller tilbyder konkurrencer, gratis gaver eller sweepstakes (“promovering”) på Facebook.
    10. Du vil ikke bruge Facebook til at gøre noget ulovligt, vildledende, ondsindet eller diskriminerende.
    11. Du vil ikke gøre noget, der vil kunne ødelægge, overbelaste eller svække Facebooks funktionsmåde eller udseende, herunder at angribe tjenesten eller forstyrre visning af sider eller anden Facebook-funktionalitet.
    12. Du vil ikke fremme eller opmuntre til overtrædelse af denne erklæring eller vores politikker.
  4. Tilmelding og kontosikkerhed

    Facebook-brugere oplyser deres rigtige navne og oplysninger, og vi har brug for din hjælp, for at det skal forblive sådan. Her er nogle af dine forpligtelser over for os i forhold til registrering og opretholdelse af sikkerheden på din konto:
    1. Du vil ikke angive nogen forkerte personlige oplysninger på Facebook eller oprette en konto for andre end dig selv uden tilladelse.
    2. Du vil ikke oprette mere end én personlig konto.
    3. Hvis vi deaktiverer din konto, vil du ikke oprette en anden uden vores tilladelse.
    4. Du vil ikke bruge din personlige tidslinje til at opnå egen kommerciel vinding (herunder salg af din statusopdatering til en annoncør).
    5. Du vil ikke bruge Facebook, hvis du er under 13 år.
    6. Du vil ikke bruge Facebook, hvis du er en dømt seksualforbryder.
    7. Du vil holde dine kontaktoplysninger opdaterede.
    8. Du vil ikke dele din adgangskode (eller for udviklere: din hemmelige nøgle), give andre adgang til din konto eller gøre noget som helst, der kan sætte din kontos sikkerhed på spil.
    9. Du vil ikke overføre din konto (herunder sider eller applikationer, du administrerer) til nogen uden først at få vores skriftlige tilladelse.
    10. Hvis du vælger et brugernavn eller lignende datanavn til din konto eller side, forbeholder vi os retten til at fjerne det eller kræve det tilbage, hvis vi mener, det er upassende (herunder, når en ejer af et varemærke klager over et brugernavn, der ikke er nært relateret til en brugers virkelige navn).
  5. Beskyttelse af andre personers rettigheder

    Vi respekterer andre personers rettigheder og forventer, at du gør det samme.
    1. Du må ikke slå indhold op eller foretage nogen handling på Facebook, der krænker eller overtræder andres rettigheder eller på anden vis overtræder loven.
    2. Vi kan fjerne alt indhold eller alle oplysninger, du slår op på Facebook, hvis vi mener, at det overtræder denne erklæring eller vores politikker.
    3. Vi giver dig værktøjer, der hjælper med at beskytte dine immaterielle ejendomsrettigheder. Du kan få mere at vide ved at besøge vores side Sådan rapporterer du påstande om krænkelse af immaterielle ejendomsrettigheder.
    4. Hvis vi fjerner dit indhold på grund af krænkelse af en andens ophavsret, og du mener, vi har begået en fejl, giver vi dig mulighed for at appellere.
    5. Hvis du gentagne gange krænker andres immaterielle ejendomsrettigheder, vil vi om nødvendigt deaktivere din konto.
    6. Du må ikke bruge vores ophavsret eller varemærker (herunder Facebook, Facebook- og F-logoerne, FB, Face, Prik, Book og Væg) eller andre lignende tegn, undtagen når det er udtrykkeligt tilladt i Retningslinjer for brug af varemærker eller efter vores forudgående skriftlige tilladelse.
    7. Hvis du indsamler oplysninger fra brugere, skal du: få deres samtykke, gøre det klart, at det er dig (og ikke Facebook), der indsamler deres oplysninger, og slå en politik for beskyttelse af personlige oplysninger op, der forklarer, hvilke oplysninger du indsamler, og hvordan du vil bruge dem.
    8. Du må ikke slå nogens id-dokumenter eller følsomme økonomiske oplysninger op på Facebook.
    9. Du må ikke tagge brugere eller sende e-mail-invitationer til ikke-brugere uden deres samtykke. Facebook tilbyder værktøjer til social rapportering for at giver brugerne mulighed for at give feedback i forbindelse med tagging.
  6. Mobil og andre enheder

    1. Vi tilbyder i øjeblikket vores mobiltjenester gratis, men vær opmærksom på, at din udbyders normale priser og gebyrer, herunder sms-gebyrer, stadig vil gælde.
    2. I tilfælde af at du skulle ændre eller deaktivere dit mobiltelefonnummer, vil du opdatere dine kontooplysninger på Facebook inden for 48 timer for at sikre, at dine beskeder ikke bliver sendt til den person, der får dit gamle nummer.
    3. Du giver dit samtykke og alle de nødvendige rettigheder, for at brugerne skal kunne synkronisere (herunder via en applikation) deres enheder med enhver oplysning, der er synlig for dem på Facebook.
  7. Betalinger

    Hvis du foretager en betaling på Facebook eller bruger Facebook-credits, erklærer du dig enig i vores betalingsbetingelser.
  8. Særlige bestemmelser, der gælder for sociale tilføjelsesprogrammer

    Hvis du bruger vores sociale tilføjelsesprogrammer, herunder knapperne Del eller Synes godt om, på dit website, gælder følgende ekstra betingelser for dig:
    1. Vi giver dig tilladelse til at bruge Facebooks sociale tilføjelsesprogrammer, så brugere kan slå links eller indhold fra dit website op på Facebook.
    2. Du giver os tilladelse til at bruge og tillade andre at bruge sådanne links og sådant indhold på Facebook.
    3. Du må ikke placere et socialt tilføjelsesprogram på sider, hvor indholdet vil overtræde denne erklæring, hvis det bliver slået op på Facebook.
  9. Særlige bestemmelser, der gælder for udviklere/operatører af applikationer og websites

    Hvis du er udvikler eller operatør af en platformapplikation eller et website, gælder følgende ekstra betingelser for dig:
    1. Du er ansvarlig for din applikation, dets indhold og alle de måder, du bruger platformen på. Det omfatter at sørge for, at din applikation eller brug af platformen overholder Politikken for Facebook-platform og Retningslinjer for annoncering.
    2. Din tilgang til og brug af data, som du modtager fra Facebook, vil være begrænset på følgende måder:
      1. Du må kun anmode om data, der er nødvendige for, at din applikation kan fungere.
      2. Du skal have en politik for beskyttelse af personlige oplysninger, der fortæller brugere, hvilke brugerdata du vil bruge, og hvordan du vil bruge, vise, dele eller overføre disse data, og du skal angive en URL til din politik for beskyttelse af personlige oplysninger i udviklerapplikationen.
      3. Du må ikke bruge, vise, dele eller overføre en brugers data på en måde, der er i uoverensstemmelse med din politik for beskyttelse af personlige oplysninger.
      4. Du skal slette alle de data om en bruger, du modtager fra os, hvis brugeren beder dig om at gøre det, og du skal tilbyde en funktion for brugerne, så de kan foretage en sådan anmodning.
      5. Du må ikke inkludere data, du modtager fra os, omkring en bruger i annonceudformninger.
      6. Du må ikke direkte eller indirekte overføre data, du modtager fra os, til annoncenetværk, annonceudveksling, datamægler eller andre annoncerelaterede værktøjer (eller selv bruge sådanne data i forbindelse hermed), heller ikke selvom en bruger giver sit samtykke hertil.
      7. Du må ikke sælge brugerdata. Hvis du bliver købt af eller slået sammen med en tredjepart, kan du fortsætte med at bruge brugerdata i din applikation, men du må ikke overføre brugerdata uden for din applikation.
      8. Vi kan kræve, at du skal slette brugerdata, hvis du bruger dem på en måde, som vi mener, er i uoverensstemmelse med brugeres forventninger.
      9. Vi kan begrænse din adgang til data.
      10. Du skal overholde alle andre regler i Politikken for Facebook-platform.
    3. Du må ikke give os oplysninger, som du uafhængigt indsamler fra en bruger, eller en brugers indhold, uden brugerens samtykke.
    4. Du skal gøre det nemt for brugere at fjerne eller afbryde forbindelse til din applikation.
    5. Du skal gøre det nemt for brugerne at kontakte dig. Vi kan også dele din e-mailadresse med brugere og andre, der mener, at du har krænket eller på anden vis overtrådt deres rettigheder.
    6. Du skal yde kundesupport på din applikation.
    7. Du må ikke vise tredjepartannoncer eller websøgefelter på www.facebook.com.
    8. Vi giver dig alle nødvendige rettigheder til at bruge koden, API'er, data og værktøjer, du modtager fra os.
    9. Du må ikke sælge, overføre eller videre-licensere vores kode, API'er eller værktøjer til nogen.
    10. Du må ikke give et forkert indtryk af dit forhold til Facebook over for andre.
    11. Du må bruge de logoer, vi gør tilgængelige for udviklere, eller udsende en pressemeddelelse eller anden offentlig udtalelse, så længe du følger Politikken for Facebook-platform.
    12. Vi kan udsende en pressemeddelelse, der beskriver vores forhold til dig.
    13. Du skal overholde alle gældende love. Du skal især (hvis relevant):
      1. have en politik for fjernelse af krænkende indhold og ophævelse af aftaler med gentagne krænkere i overensstemmelse med den amerikanske lov om ophavsret (Digital Millennium Copyright Act).
      2. overholde Video Privacy Protection Act (VPPA. lov om beskyttelse af personlige videoer) og opnå ethvert nødvendigt samtykke fra brugere, så brugerdata, underlagt VPPA, må deles på Facebook. Du er ansvarlig for, at enhver oplysning til os ikke vil være irrelevant i forhold til din almindelige forretningsgang.
    14. Vi garanterer ikke, at platformen altid vil være gratis.
    15. Du giver os alle nødvendige rettigheder for, at din applikation skal kunne arbejde sammen med Facebook, herunder retten til at inkorporere indhold og oplysninger, du giver os i strømme, tidslinjer og brugerrelaterede historier.
    16. Du giver os retten til at linke til eller indramme din applikation og placere indhold, herunder annoncer, rundt om i din applikation.
    17. Vi kan analysere din applikation, dit indhold og dine data med ethvert formål, herunder kommercielle (f.eks. med henblik på at målrette leveringen af annoncer og indeksere indhold ved søgning).
    18. For at sikre, at din applikation er sikker for brugere, kan vi auditere den.
    19. Vi kan lave applikationer, der tilbyder lignende funktioner og tjenester, eller som på anden vis kan konkurrere med din applikation.
  10. Om annoncer og andet kommercielt indhold, leveret eller videreudviklet af Facebook

    Vores mål er at levere annoncer og kommercielt indhold, der er værdifuldt for vores brugere og annoncører. For at hjælpe os med at gøre dette erklærer du dig enig i følgende:
    1. Du kan bruge dine privatindstillinger til at begrænse, hvordan dit navn og profilbillede skal associeres med kommercielt, sponsoreret eller relateret indhold (f.eks. et varemærke, du synes godt om), der er leveret eller videreudviklet af os. Du giver os tilladelse til at bruge dit navn og profilbillede i forbindelse med indhold, der er underlagt de begrænsninger, du angiver.
    2. Vi giver ikke dit indhold eller dine oplysninger til annoncører uden dit samtykke.
    3. Du skal være klar over, at vi måske ikke altid identificerer betalte tjenester og kommunikation som sådan.
  11. Særlige bestemmelser, der gælder for annoncører

    Du kan målrette mod din ønskede målgruppe ved at købe annoncer på Facebook eller vores udgivernetværk. Følgende ekstra betingelser gælder for dig, hvis du placerer en ordre gennem vores online annonceringsportal (Order):
    1. Når du placerer en ordre, skal du fortælle os, hvilken type annonce du vil købe, det beløb, du vil bruge, og dit bud. Hvis vi accepterer din ordre, leverer vi dine annoncer, når der bliver plads. Når din annonce bliver leveret, gør vi vores bedste for at levere annoncerne til den målgruppe, du angiver, selvom vi ikke kan garantere i hvert tilfælde, at din annonce vil nå dens tilsigtede målgruppe.
    2. I de tilfælde, hvor vi mener, at det kan forbedre effektiviteten af din annoncekampagne, vil vi måske udvide de målretningskriterier, du angiver.
    3. Du skal betale for dine ordre i henhold til vores betalingsbetingelser. Det beløb, du skylder, vil blive beregnet på grundlag af vores sporingsmekanismer.
    4. Dine annoncer skal overholde vores retningslinjer for annoncering.
    5. Vi afgør størrelse, placering og positionering af dine annoncer.
    6. Vi garanterer ikke hvor megen aktivitet, dine annoncer vil modtage, herunder det antal klik, dine annoncer vil få.
    7. Vi kan ikke styre, hvordan klik bliver genereret på dine annoncer. Vi har systemer, der forsøger at registrere og filtrere særlig klikaktivitet, men vi er ikke ansvarlige for svindel, teknologiproblemer eller anden potentiel ugyldig klikaktivitet, der kan påvirke omkostningerne ved annoncerne.
    8. Du kan annullere din ordre når som helst via vores onlineportal, men det kan tage op til 24 timer, før annoncen stopper. Du er ansvarlig for at betale for alle annoncer, der kører.
    9. Vores licens til at køre dine annoncer stopper, når vi har fuldført din ordre. Du skal imidlertid være klar over, at din annonce kan forblive på sitet, indtil brugerne sletter den, hvis de har interageret med den.
    10. Vi kan bruge dine annoncer, relateret indhold og relaterede oplysninger til marketing- og reklameformål.
    11. Du må ikke udsende nogen pressemeddelelse eller komme med nogen offentlig udtalelse om dit forhold til Facebook uden vores forudgående skriftlige tilladelse.
    12. Vi kan afvise eller fjerne enhver annonce uanset årsag.
    13. Hvis du placerer annoncer på andres vegne, skal du have tilladelse til at placere disse annoncer, herunder følgende:
      1. Du garanterer, at du har juridisk bemyndigelse til at binde annoncøren til denne erklæring.
      2. Du erklærer dig enig i, at vi kan holde dig ansvarlig for overtrædelsen, hvis en annoncør, som du repræsenterer, overtræder denne erklæring.
  12. Særlige bestemmelser, der gælder for sider

    Hvis du opretter eller administrerer en side på Facebook, erklærer du dig enig i vores Vilkår for sider.
  13. Særlige bestemmelser, der gælder for software

    1. Hvis du downloader vores software, f.eks. et enkeltstående softwareprodukt eller et browsertilføjelsesprogram, erklærer du dig indforstået med, at programmet engang imellem henter opgraderinger, opdateringer og ekstra funktioner fra os for at forbedre og videreudvikle softwaren.
    2. Du må ikke modificere, skabe afledt arbejde af, dekompilere eller på anden vis forsøge at udtrække kildekode fra os, medmindre du har fået tilladelse hertil med en open source-licens, eller hvis vi giver dig en skriftlig tilladelse.

  14. Ændringer

    1. Vi kan ændre denne erklæring, hvis vi giver dig meddelelse herom (ved at slå ændringen op på siden for Facebooks sitestyring) og mulighed for at kommentere det. Få meddelelse om fremtidige ændringer af denne erklæring ved at besøge siden for Facebooks sitestyring og klikke på "Synes godt om" for siden.
    2. Med hensyn til ændringer af afsnit 7, 8, 9 og 11 (afsnit relateret til betalinger, applikationsudviklere, websiteoperatører og annoncører) giver vi dig minimum tre dages varsel. Med hensyn til alle andre ændringer giver vi dig minimum syv dages varsel. Kommentarer til foreslåede ændringer vil blive lagt på siden for Facebooks sitestyring.
    3. Hvis der er mere end 7.000 brugere, der slår en væsentlig kommentar op til en bestemt foreslået ændring, vil vi også give dig mulighed for at deltage i en afstemning, hvor der vil blive foreslået alternative muligheder. Afstemningen vil være bindende for os, hvis mere end 30 % af alle aktive registrerede brugere på datoen for meddelelsen stemmer.
    4. Hvis vi foretager ændringer i politikkerne, der er refereret til eller medtaget i denne erklæring, kan vi give meddelelse herom på siden for Facebooks sitestyring.
    5. Vi kan foretage ændringer af juridiske eller administrative hensyn eller for at korrigere en upræcis erklæring, efter meddelelse, uden mulighed for at kommentere.
    6. Din fortsatte brug af Facebook efter ændringer i vores vilkår betragtes som din accept af vores ændrede vilkår.
  15. Ophævelse

    Hvis du overtræder denne erklæring eller hensigten med den eller på anden vis skaber risiko eller mulig juridisk eksponering for os, kan vi forhindre dig i at anvende hele eller dele af Facebook. Vi vil meddele dig det via e-mail eller næste gang, du forsøger at tilgå din konto. Du kan også slette din konto eller deaktivere din applikation når som helst. I alle sådanne tilfælde vil denne erklæring ophæves, men følgende bestemmelser vil stadig gælde: 2.2, 2.4, 3-5, 8.2, 9.1-9.3, 9.9, 9.10, 9.13, 9.15, 9.18, 10.3, 11.2, 11.5, 11.6, 11.9, 11.12, 11.13 og 15-19.
  16. Tvister

    1. Alle sager, sagsgrundlag eller tvister (krav), du måtte have med os, og som er opstået i forbindelse med denne erklæring eller Facebook, kan kun afgøres i en stats- eller føderal domstol i Santa Clara County. Lovene i staten Californien gælder for denne erklæring såvel som for enhver tvist, der måtte opstå mellem dig og os, uden hensyn til uoverensstemmelser med lovbestemmelser. Du accepterer at underkaste dig den jurisdiktion over personer, som gælder for domstolene i Santa Clara County, Californien, for at gå rettens vej med sådanne krav.
    2. Hvis der er nogen, der kommer med et krav mod os, der er relateret til dine handlinger, dit indhold eller dine oplysninger på Facebook, skal du hæfte for dette og holde os skadeløse i forhold til alle skader, tab eller udgifter af enhver art (herunder sagsomkostninger), der er relateret til et sådant krav. Selvom vi angiver regler for brugeropførsel, kan vi ikke kontrollere eller styre brugeres handlinger på Facebook, og vi er ikke ansvarlige for det indhold eller de oplysninger, brugerne overfører eller deler på Facebook. Vi er ikke ansvarlige for noget stødende, upassende, uanstændig, ulovligt eller på anden vis utiltalende indhold, du måtte finde på Facebook. Vi er ikke ansvarlige for Facebook-brugernes adfærd, hverken online eller offline.
    3. VI FORSØGER AT HOLDE FACEBOOK KØRENDE, FEJLFRI OG SIKKER, MEN DU BRUGER DET PÅ EGEN RISIKO. VI LEVERER FACEBOOK, SOM DET ER, UDEN NOGEN DIREKTE ELLER INDIREKTE GARANTIER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, INDIREKTE GARANTIER FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKENDE NATUR. VI GARANTERER IKKE, AT FACEBOOK ALTID VIL VÆRE TRYG, SIKKER OG FEJLFRI, ELLER AT FACEBOOK ALTID VIL FUNGERE UDEN AFBRYDELSER, FORSINKELSER ELLER FEJL. FACEBOOK ER IKKE ANSVARLIG FOR HANDLINGER, INDHOLD, OPLYSNINGER ELLER DATA FRA TREDJEPARTER, OG DU LØSER OS, VORES BESTYRELSE, FUNKTIONÆRER, ANSATTE OG AGENTER FRA ETHVERT KRAV OG ENHVER SKADE, KENDT ELLER UKENDT, DER MÅTTE OPSTÅ I FORBINDELSE MED ET KRAV, DU HAR MOD SÅDANNE TREDJEPARTER. HVIS DU ER BOSIDDENDE I CALIFORNIEN, FRASIGER DU DIG DEN CALIFORNISKE CIVILLOVBOGS §1542, DER SIGER: EN GENEREL FRASIGELSE STRÆKKER SIG IKKE TIL KRAV, SOM KREDITOR IKKE KENDER ELLER TROR, EKSITERER, TIL SIN FORDEL, PÅ TIDSPUNKTET FOR FRASIGELSEN, HVILKET, HVIS DET HAVDE VÆRET KENDT AF DENNE, VILLE HAVE PÅVIRKET HANS FORLIG MED DEBITOR. VI ER IKKE ANSVARLIGE OVER FOR DIG I FORBINDELSE MED TABT FORTJENESTE ELLER ANDRE FØLGER HERAF, SÆRLIGT INDIREKTE ELLER TILFÆLDEIGE SKADER, DER OPSTÅR UD AF ELLER I FORBINDELSE MED DENNE ERKLÆRING ELLER FACEBOOK, SELV HVIS VI ER BLEVET ADVARET OM RISIKOEN FOR SÅDANNE SKADER. VORES SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR, DER OPSTÅR I FORBINDELSE MED DENNE ERKLÆRING ELLER FACEBOOK, VIL IKKE OVERSTIGE ETHUNDREDE DOLLARS ($100) ELLER DET BELØB, DU HAR BETALT OS I DE SENESTE TOLV MÅNEDER. GÆLDENDE LOV TILLADER MÅSKE IKKE BEGRÆNSNING ELLER UDELUKKELSE AF ERSTATNINGSANSVAR ELLER ANSVAR FOR INDIREKTE TAB ELLER FØLGESKADER, SÅ OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ELLER UDELUKKELSE GÆLDER MÅSKE IKKE FOR DIG. I SÅDANNE TILFÆLDE VIL FACEBOOKS ERSTATNINGSANSVAR BEGRÆNSES I SÅ VID UDSTRÆKNING, DET ER TILLADT AF GÆLDENDE LOV.
  17. Særlige bestemmelser, der gælder for brugere uden for USA

    Vi bestræber os på at skabe et globalt fællesskab med enslydende regler for alle, men vi bestræber os også på at overholde lokal lovgivning. Følgende bestemmelser gælder for brugere og ikke-brugere, der interagerer med Facebook uden for USA:
    1. Du accepterer at have dine personlige oplysninger overført til og behandlet i USA.
    2. Hvis du befinder dig i et land med indført handelsforbud i USA eller er på det amerikanske finansministeriums liste over særligt udvalgte nationer, vil du ikke kunne deltage i kommercielle aktiviteter på Facebook (herunder annoncering og betalinger) eller drive en platformsapplikation eller et website.
    3. Der findes særlige vilkår, der gælder for tyske brugere her.
  18. Definitioner

    1. Med "Facebook" mener vi de funktioner og tjenester, vi gør tilgængelige, herunder via (a) vores website på www.facebook.com og ethvert andet Facebook-mærket website eller andre anførte websites (herunder underdomæner, internationale versioner, widgets og mobilversioner); (b) vores platform; (c) sociale tilføjelsesprogrammer som f.eks. Synes godt om-knappen, Del-knappen og andre lignende ydelser og (d) andre medier, software (f.eks. en værktøjslinje), enheder eller netværk, der findes nu eller senere.
    2. Med "platform" mener vi et sæt API'er og tjenester (f.eks. indhold), der giver andre, herunder applikationsudviklere og websiteoperatører, mulighed for at hente data fra Facebook eller give data til os.
    3. Med "oplysninger" mener vi fakta og andre oplysninger om dig, herunder handlinger, foretaget af brugere og ikke-brugere, der interagerer med Facebook.
    4. Med "indhold" mener vi alt, hvad du eller andre brugere slår op på Facebook, og som ikke er inkluderet i definitionen på oplysninger.
    5. Med "data", "brugerdata" eller "brugers data" mener vi enhver form for data, herunder en brugers indhold eller oplysninger, som du eller tredjeparter kan hente fra Facebook eller give til Facebook via platformen.
    6. Med "Opslag" mener vi opslag på Facebook eller andre steder, hvor de er tilgængelige ved at bruge Facebook.
    7. Med "bruge" mener vi bruge, kopiere, udføre eller vise offentligt, distribuere, redigere, oversætte og skabe afledt arbejde af.
    8. Med "aktiv registreret bruger" mener vi en bruger, der har logget på Facebook mindst én gang inden for de seneste 30 dage.
    9. Med "applikation" mener vi enhver form for applikation eller website, der bruger eller tilgår platformen, såvel som alt andet, der modtager eller har modtaget data fra os. Hvis du ikke længere tilgår platformen, men ikke har slettet alle data fra os, vil vilkårene for applikationen gælde, indtil du sletter dataene.
  19. Andet

    1. Hvis du er bosiddende eller har dit forretningshovedsæde i USA eller Canada, er denne erklæring en aftale mellem dig og Facebook, Inc. Ellers er denne erklæring en aftale mellem dig og Facebook Ireland Limited. Henvisninger til “os”, “vi” og “vores” betyder enten Facebook, Inc. eller Facebook Ireland Limited alt efter sammenhængen.
    2. Denne erklæring udgør hele aftalen mellem parterne med hensyn til Facebook og erstatter alle tidligere aftaler.
    3. Hvis en del af denne erklæring viser sig af være umulig at håndhæve, vil den resterende del fortsat have fuld effekt.
    4. Hvis det ikke lykkes os at håndhæve en del af denne erklæring, vil det ikke betragtes som frafaldelse.
    5. Enhver ændring eller frafaldelse af denne erklæring skal være på skrift og underskrevet af os.
    6. Du må ikke overføre nogen af dine rettigheder eller forpligtelser i denne erklæring til andre uden vores samtykke.
    7. Alle vores rettigheder og forpligtelser i denne erklæring kan frit overdrages af os i forbindelse med en fusion, opkøb eller salg af aktiver samt ved lov eller på anden vis.
    8. Intet i denne erklæring må forhindre os i at overholde loven.
    9. Denne erklæring giver ikke tredjeparter begunstigede rettigheder.
    10. Vi forbeholder os alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet til dig.
    11. Du skal overholde alle gældende love, når du bruger eller tilgår Facebook.

Du kan læse følgende dokumenter, der giver dig flere oplysninger om din brug af Facebook:
Du kan få adgang til Erklæring om rettigheder og ansvar på forskellige sprog, hvis du ændrer sprogindstillingen på din Facebook-session ved at klikke på sproglinket i venstre hjørne af de fleste sider. Hvis erklæringen ikke er tilgængelig på det sprog, du vælger, vil du som standard få vist den engelske version.