Når du knytter en Google Analytics-webegenskab til et website på din konto i Webmasterværktøjer, kan du se data fra Webmasterværktøjer i Google Analytics-rapporter. Du kan også få adgang til Google Analytics-rapporter direkte på siderne Links til dit website, Søgeforespørgsler og Websitelinks i Webmasterværktøjer.
Sådan knytter du et website i Webmasterværktøjer til en Google Analytics-webegenskab:
- Klik på Administrer website ud for det ønskede website på startsiden for Webmasterværktøjer, og klik dernæst på Google Analytics-egenskab.
- Vælg den webegenskab, som du ønsker at knytte til websitet, og klik dernæst på Gem.
Bemærk! Et website kan kun knyttes til én webegenskab og omvendt. Hvis du opretter en ny tilknytning, fjernes den tidligere eksisterende tilknytning.
Alle Google Analytics-webegenskaber kan have en række profiler. Når du knytter et website til en webegenskab og klikker på et link til Google Analytics i Webmasterværktøjer, sendes du til webegenskabens standardprofil. (Hvis du tidligere har knyttet dit website til en anden webprofil, sendes du i stedet til standardprofilen, hvis du klikker på et link. Hvis du vil se en anden profil, kan du skifte visninger i Google Analytics).
Hvis dit website allerede er knyttet til en Google-webegenskab, kan dette skyldes flere ting. Enten har du allerede brugt Google Analytics til at knytte webegenskaben til websitet, eller også har en anden websiteejer foretaget tilknytningen.
Hvis dit website er tilknyttet en Analytics-webegenskab, som du ikke kan genkende (og som du ikke ønsker tilknytning til), kan det skyldes, at en anden websiteejer har knyttet websitet til en Analytics-webegenskab, som du ikke ejer. Hvis dette er tilfældet, kan du slette tilknytningen og oprette en ny.
Hvis dit website tidligere har været tilknyttet en webegenskab, men ikke er det længere, kan det være fordi, webegenskaben senere er blevet tilknyttet et andet website. (Husk, at et website kun kan tilknyttes én webegenskab. Hvis du opretter en ny tilknytning, fjernes den tidligere eksisterende tilknytning).
Hvorfor svarer dataene fra Webmasterværktøjer ikke til dataene i Google Analytics?
Data fra Webmasterværktøjer kan være anderledes end de data, der vises i andre værktøjer såsom Google Analytics. Det kan der være følgende årsager til:
- Webmasterværktøjer gennemfører flere former for databehandling, f.eks. udelukkes dubletter og besøg fra robotter, hvilket kan give forskelle i de statistiske værdier i forhold til statistik fra andre kilder. Nogle værktøjer som f.eks. Google Analytics sporer kun trafik fra brugere, der har aktiveret JavaScript i deres browser.
- Google Analytics sporer kun besøg på sider, der indeholder den korrekt konfigurerede Analytics-Javascript-kode. Hvis siderne på websitet ikke indeholder koden, vil Analytics ikke spore besøg på disse sider. Besøg på sider uden Analytics' sporingskode vil dog blive sporet i Webmasterværktøjer, hvis brugerne kommer dertil via søgeresultater, eller hvis Google gennemgår eller på anden måde registrerer dem.
- Nogle værktøjer definerer "søgeord" på en anden måde. F.eks.:
- Siden Søgeord i Webmasterværktøjer viser de mest betydningsfulde ord, som Google har fundet på dit website.
- Søgeordsværktøjet i Google Adwords viser f.eks. det samlede antal brugerforespørgsler for søgeordet på hele internettet.
- Analytics bruger termen "søgeord" til at beskrive både forespørgsler i søgemaskiner og betalte søgeord i AdWords.
- Siden Søgeforespørgsler i Webmasterværktøjer viser det samlede antal søgeforespørgsler, hvor din sides fortegnelse blev vist i søgeresultaterne, og dette antal er mindre. Webmasterværktøjer oprunder også data om søgeforespørgsler til et eller to decimaler.